0
0,00 DKK
Find produkt...
 

TALISE SPA IN DUBAI by Tinna Pagel

TALISE SPA IN DUBAI by Tinna Pagel
Tag med Tinna Pagel , der er Spa-ekspert hos Amazing Space, til Dubai.



Dubai er kendt for at være størst på mange måder, og det gælder også, når det kommer til spa oplevelser. Dubai byder på mange smukke steder, men denne spa er dog noget af det mest befriende og smukkeste, jeg har oplevet.


Talise Spa er en stor spa i udvikling. Den blev grundlagt i 2007 og har siden vundet mange priser, og senest prisen ”World's Best Hotel Spa Brand 2016”. Den er placeret midt i et stort hotel resort, Madinat Jumeriah, som er et smukt Venedig-lignende område med imponerende udsigt til et af Dubai's store varemærker Burj Al Arab (Sejlet), der ligger tæt på.


Spa'en breder sig ud over et stort område, så man føler sig næsten alene i rolige og smukke omgivelser, selvom det ligger midt i et meget populært og velbesøgt hotel resort.

Som mange andre steder i Emiraterne er de fleste af spafaciliteterne inddelt i separate områder for herrer og damer. Der er dog et stort udendørsfælles areal med pool, små senge, cafe borde og et lille yoga spot m.m, hvor man kan nyde udsigten sammen.

Indendørs er der både kolde og varme bade, sauna, dampbad, lyd og lys rum, hvor man ligger på opvarmede stenstole. Der er store flotte relaxing områder hvor du kan tilkøbe en lille forfriskende sund snack eller drink.

Talise Spa har intet mindre end 26 store behandlings suiter, hvoraf to af dem er dobbelt og tilegnet par, hvor man udover de to behandlingssenge har egen sauna og bad i sin private suite.




Jeg ankom 1 timer før min behandlings start, ved modtagelsen blev jeg vist til et omklædningsrum, hvor jeg kunne skifte til badetøj og badekåbe, herefter fik jeg en lille rundvisning af faciliteterne – da man let kan fare vild på sådan et stort spasted.

Jeg fik en BALINESE MASSAGE 60 min, som var helt i top, udført af en meget kompetent kvindelig massør. Afslutningsvis modtog jeg en ingefær te og et par dadler i den store smukke relaxing lounge.

Alle mine høje forventninger blev på hvert et punkt fuldendt og lidt til! Talise Spa er et smukt sted, som jeg giver mine varmeste anbefalinger til, og jeg vil helt sikkert selv vende tilbage dertil, trods de mange andre skønne spamuligheder, som Dubai tilbyder.

Follow us