0
0,00 DKK
Find produkt...
 

SHANGRI-LA´S LE TOUESSROK – MAURITIUS by Sara Neel

SHANGRI-LA´S LE TOUESSROK – MAURITIUS by Sara Neel
Tag med Sara Neel , der er Spa-ekspert hos Amazing Space, til Mauritius.


Mauritius ligger i det Indiske ocean – en ø på 1900 km2 og den ultimative paradisø.



Allerede i den meget lange indkørsel til resortet får du fornemmelsen af at det her er noget særligt. Det føles som om resortet er en lille by i sig selv: Så luksuriøst og meget privat. Og det er ikke uden grund, at gæsterne giver resortet top karakter for bedste beliggenhed.

Chi, The Spa fokuserer primært holistisk wellness. Spaen har en Ayuvedic have, hvor de dyrker nogle af de ingredienser, de anvender i deres produkter. I haven findes et udendørs behandlerrum, hvor de udfører massager.

Spaen, som ligger i en bygning for sig selv, er omringet af tropiske planter, så man føler sig i ét med naturen.



Ved ankomst, som i øvrigt er meget imødekommende og behagelig, får man serveret tre små shots med frugt og grøntsager: Een til at detoxe, een til at booste og een til at berolige. De er alle meget lækre og velsmagende. Efterfølgende bliver man vist til omklædningsrummet, hvor man skifter til badekåbe og slippers. Og herefter ind i relax området, hvor man får serveret deres hjemmelavede te med citrongræs, honning og anis.



Jeg fik var deres signatur massage, som udføres med varm kokosolie og med varme kokosnødder. Behandlingen er meget behagelig og afslappende. Det er en behandling, der løsner op for spændinger og samtidig virker meget beroligende på krop og sind. I behandlingen indgår også massage af hovedbund og ansigt med den varme olie, og der afsluttes med et varmt klæde på ryggen. Terapeuterne er meget professionelle og virkelig dygtige. De gør deres ypperste for, at du føler dig tryg og tilpas under hele behandlingen.

Spamanager Prisca gav mig en fin fremvisning af hotellet og spaen og forklarede, hun ønsker behandlere fremstår så naturlige som muligt samt at de udfører behandlingerne ens.

Jeg følte mig meget velkommen og havde et fantastisk besøg i deres spa, som får de varmeste anbefalinger herfra..
Follow us