0
0,00 DKK
Find produkt...
 

MANDARIN ORIENTAL - CITY SPA VED FLODEN

MANDARIN ORIENTAL - CITY SPA VED FLODEN
På det historiske hotel Mandarin Oriental, der ligger smukt placeret ved floden i Bangkok, finder man et bredt spa program med alt lige fra traditionelle thailandske behandlinger til ayurvediske behandlinger der oprindeligt stammer fra Indien. Hotellets historie går mere end 150 år tilbage.



Mandarin Oriental ligger i den smukkeste gamle have midt i byen, og når du skal til spa´en sejler du med en lille båd over floden hvilket i sig selv har en charme og gør at man finder en særlig ro, og slet ikke fornemmer storbyen omkring en. Hotellet består af en gammel original bygning hvor alle værelserne har udsigt imod den henrivende have og senere er der så blevet tilbygget en mere moderne bygning i mange etager og med udsigt over byen og floden. De gamle værelser er bestemt at eftertragte men værelser i den nye bygning harogså en charme ved en unik udsigt og udbydes i et langt mere tilkommeligt prisleje. Lobbyen er altid overdådigt dekoreret med de smukkeste og mest eksotiske blomster og der ligger frisk bundede bedekranse på værelserne ved ankomst. Hotellet huser 4 forskellige restauranter. Generelt er servicen på både hotel samt i spa´en helt i top og faktisk har hotellet af flere omgange været udnævnt til verdens bedste.



I Spa´en på Mandarin Oriental i Bangkok kan du opleve behandlinger udført efter gamle indiske ayurvediske traditioner men der tilbydes også f.eks. traditionel thaimassage. Målet med Ayurveda er at give optimale rammer for den fysiske, psykiske, og spirituelle oplevelse af spa. Med yoga og meditation stimulerer og styrker du både krop, sind og ånd , så du opnår synergien af indre harmoni, ro og balance.

Behandlingsrummene er overvejende indisk inspirerede med brikse og dampbokse i mørkt træ men andre er også indrettet i tradiotionel thailandsk stil med massage-leje på gulvet



PANCHAKARMA

Ayurveda behandling er baseret på urensning af toxiner med varme og massage for mobilisering af led, udstrækning og forløsning af spændinger. Her anvendes rigelig med varm olie ud fra din kropstype. Sesamolie er godt til mange og har en afgiftende effekt på væske og affaldsstoffer i kroppen.

TIP! Prøv at anvende varm sesam olie på kroppen som pleje i stedet for body lotion to gange om ugen for at afgifte kroppen. Efter massage smøres kroppen ind i rensende gurkemeje, der virker under høj varme i damp.

Spa´en tilbyder også kosmetiske ansigtsbehandlinger, hånd- og fodpleje men deres spa-behandlinger og kropsmassager er at foretrække.

Generelt er behandlerne veluddannede, grundige og servicemindede.

www.mandarinoriental.com/Bangkok

www.thaiairways.com - Flyvdirekte med thai-airways fra kastrup lufthavn

Follow us