0
0,00 DKK
Find produkt...
 

HANGING GARDENS - BALI

HANGING GARDENS - BALI
Resortet "Hanging Gardens" med en tilhørende prisvindende spa er en fuldstændig magisk oplevelse uden sammenligning beliggende nær Ubud i den balinesiske jungle – smukkere, frodigere, grønnere og mere eksotisk og tropisk bliver det ikke.


Hanging garden er bygget på en høj skrænt i nærmest 45 graders vinkel og der er 88 trappetrin fra reception til restaurant; men der kører selvfølgelig en lille udendørs elevator med bløde sofaer hvorfra man kan nyde udsigten og de mange tropiske indtryk, for klimaet og luftfugtigheden er på ingen måder til trapper.


Resortet har 44 overdådige villaer. Stedets swimmingpool er udnævnt af rejsemagasinet Conde Nast til verdens skønneste, hvor arkitektur og placering gør at man føler at man svæver blandt trætoppene. Der er små rislende vandfald og en henrivende udsigt fra alle vinkler.


Spa´en der har vundet adskillige internationale "Awards" tilbyder unikke behandlinger udført med organiske ingredienser f.eks. jasmin, cocoa, ingefær, gurkemeje, kanel, sandeltræ og remedier fra den omkringliggende jungle. Behandlingsteknikkerne er gennemførte og autentiske af gammel balinesisk oprindelse. På Bali er man særlig dygtig til massage. Teknikken er nemlig fysiurgisk og ekstrem dyb samt effektiv som vi oftest foretrækker det i det nordlige Europa men samtidig tilført beroligende elementer for af afkoble krop og sind idet man kombinerer med reflexologi og healing.


”The Royal Day Spa Package” er en uforglemmelig oplevelse og består af både kropspeeling med tropiske frugtkerner, bodywrap med varm kokos, tropisk blomster bad og kølende ansigtsbehandling. Afslutningsvis serveres der en overdådig 3 retters frokostmenu i spa-suiten med tilhørende helsebringende juice og urte-infusions.

Man tager på alle måder uforglemmelige minder med herfra.....

Follow us